Pige der manglede anlæg for en lille kindtand i undermunden , men havde alt for lidt plads i overmunden til alle sine tænder. Der er foretaget fjernelse af en mælkekindtand og flytning af en lille overkæbekindtand ned på den plads, hvor der mangler en blivende tand. Tanden har på operationstidspunktet kun dannet cirka ¾ af roden. Efter operationen færdigdanner tanden sin rod og vokser op i højde, så den ender det rette sted og kan anvendes til tygning. Tanden vil ofte have en lidt kortere rod end normalt, når den er færdig med at vokse og udvikle sig.