RODSPIDSAMPUTATIONER:
Nerven og karrene i tanden forgrener sig ofte ved rodspidsen, og det er desværre derfor, at ikke alle rodbehandlinger lykkes. Hos en mindre procentdel af rodbehandlede tænder vil der være behov for yderligere behandling for at fjerne betændelsen ved rodspidsen.
Er rodbehandling på tanden lavet optimal, og du gerne vil bevare din tand, skal der laves en rodspidsamputation for at fjerne rodspidsens nerve/kar forgrening, der indeholder bakterier og er årsag til infektionen. Nogle gange er der dannet en lille cyste i forbindelse med rodspidsen. Er det tilfældet, vil den blive fjernet under operationen og sendt til mikroskopisk undersøgelse. Cyster er godartede, men nogle af cysterne har det med at komme tilbage, og derfor er det godt med den rette diagnose.
Jeg laver et lille snit i dit tandkød, Skærer den eller de små rodspidser med infektion væk, laver en lille præperation med ultralyd for at fjerne rodkanalens inficerede væv. Derefter vil der blive lagt en fyldning oppefra, der skylles grundigt, og der vil blive afsluttet med et par sting.
Se illustrationer ➞
Prognosen for behandlingen er lige som ved rodbehandlingen. Der er en mindre procentdel, der ikke lykkes. Har du paradentose, vil du muligvis have mistet en del knogle omkring rødderne på dine tænder, og det vil nedsætte prognosen for behandling.
Har du tidligere fået lavet tilsvarende behandling på samme tand, er prognosen også lidt dårligere.