DENUDERING/ FRILÆGGELSE AF TÆNDER:

Hos børn kan der nogle gange være behov for at denudere/ frilægge en tand. Det er hyppigst hjørnetænder eller 12-års tænder. Tænderne kommer ikke frem af sig selv, fordi de er lejret forkert i tandrækken oftest på grund af pladsmangel.

Der er behov for at lave et lille snit i tandkødet, og nogle gange også behov for at fjerne lidt knogle omkring kronen på tanden for at hjælpe tanden på vej mod den rigtig placering i tandrækken. I nogle tilfælde er der behov for at lime en lille guldkæde på tanden, således at bøjletandlægen kan sætte træk på tanden og langsomt hjælpe tanden tilbage i den rigtige retning. Andre gange er det nok bare at lave en lille rude i tandkødet og eventuelt sætte lidt plastmateriale på tanden midlertidig, så tandkødet holdes tandkødet holdes væk, mens tanden vokser frem. De fleste gange bliver der lukket med nogle sting.